En mindeindsamling er en smuk måde at sige det sidste farvel til en elsket. Det kan være i forbindelse med en mindehøjtidlighed, bisættelse eller begravelse. For det modtagne beløb vil Den Danske Naturfond købe, beskytte og naturgenoprette et stykke danske natur nu og for altid. De nærmeste pårørende vil få det samlede beløb at vide samt få at vide, hvor i Danmark donationerne er blevet brugt.
Naturfonden køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark for at sikre unikke naturoplevelser og evigtvarende naturbeskyttelse. For hver 12 kroner Naturfonden modtager sikrer og beskytter vi 1 m2 natur.
Når du giver et bidrag til Den Danske Naturfond, går hver en krone fuldt og helt til opkøb af værdifulde danske naturområder, for administrationsudgifterne er dækket af fondens driftskapital.
Det kalder vi ”100 procent til naturen”.